Vil du hellere lytte? Så lyt til dagens mindset- og vanetræning her:
Hej Mindsetter.
Det er en stor værktøjskasse, vi skal bygge op, så vi tager en lille bid ad gangen, så du har en chance for at få det implementeret i dit liv!
Ellers bliver viden aldrig til virkelighed.
Og det er jo VIRKELIGHEDEN, vi gerne vil skabe🙂
Så alt skal oversættes til din konkrete virkelighed.
Nu skal du lære at designe dit indre:) For så bliver du uovervindelig!
I dag handler det om det, jeg kalder de ”MENTALE SCRIPTS”.
(De kan både være ressourcefulde og de kan være nedbrydende. Her beskæftiger vi os med de nedbrydende, for de ressourcefulde behøver vi ikke at røre ved, de skal bare fortsætte).
De mentale scripts er tankemønstre, du har øvet igen og igen og igen, indtil de er blevet din indre virkelighed.
Det er en slags drejebog, du har skrevet i din hjerne i forbindelse med bestemte situationer, personer eller temaer.
Mange af dem stammer måske helt tilbage fra barndommen.
Og så ligger de ellers der, klar til at blive sat i gang ved den mindste lille trigger. (Der er altid en trigger, der sætter det i gang. Du kan læse om de indre triggere HER.
Det kan også være ydre triggere som en duft, en sætning fra en anden person, en genstand der minder dig om noget osv.).
For det meste lægger vi slet ikke mærke til disse indre scripts, fordi de er blevet en vane, man slet ikke er bevidst om.
Lad os tage et konkret eksempel:
Vi kan alle blive usikre af en eller anden grund.
Usikkerheden kunne starte et script, der f.eks. kunne lyde sådan her:
”Der er alligevel ikke rigtig nogen, der vil mig. Jeg er nok også for {indsæt selv din usikkerhed}”. –> ”Det er også mine forældres skyld” –> ”Nu skal jeg for evigt være ensom, fordi jeg ikke passer ind” –> ”Hvorfor skal det altid være så svært at være mig?” –> ”Livet er altid hårdt og aldrig let for mig” –> ”Det er så let for alle andre”.
Scriptet her er fri fantasi, baseret på uendeligt mange coaching-samtaler, hvor de her usikre scripts dukker op. For vi har dem alle i større eller mindre grad.
Jeg selv kæmpede efter min skilsmisse med et script om, at jeg ikke var værd at elske. Som forstærkede et script fra min barndom om, at jeg ikke var værd at elske, fordi jeg ikke mærkede, at min Far elskede mig, da jeg var lille.
Problemet med disse indgroede scripts er, at vi tror, de er sande. Vi stiller ikke spørgsmålstegn ved dem.
Men de er typisk ikke sande. Så vi SKAL stille spørgsmålstegn ved dem!
Men først skal vi opdage dem.
Så opgaven er helt konkret nu og resten af livet:
1. Læg mærke til hvilke nedbrydende scripts, du har kørende. Altså helt konkret, opdag hvad du siger til dig selv? Hvilke ord bruger du? Hvilken betydning ligger der i dit script?
2. Opdag hvilke triggere der starter det her script (det kan være træthed, afvisning, tavshed fra din partner/børn, mv.)
3. Og vigtigt: Beslut hvilket script, du kan lave i stedet for. Som du kan begynde at øve dig på NU.
Personligt gør jeg f.eks. det, hvis jeg bliver usikker, at jeg lige bruger Afslapningsøvelsen og Følelsesøvelsen til at afbryde det gamle script, og så bruger jeg dette mere konstruktive scripts i stedet:
”Jeg kan godt mærke, at du bliver usikker nu, og det er helt okay, det kan vi alle blive. Så nu sidder vi lige lidt her med den følelse og giver den plads i kroppen, for så er den væk igen om lidt”.
Kan du se, at det er et helt andet script end ”Jeg er heller ikke værd at elske fordi bla bla.”, som så kickstarter alle mulige gamle scripts, der kan bekræfte, at jeg ikke er værd at elske?
Så kom i gang med at få kigget på dine mentale scripts! For de vil make you or break you.
Ready? Let’s gooooo! Kh Cat
Medlemstilbud
Har du en specifik udfordring, så kan du som medlem booke en personlig 30 minutters online-session til 750 kr. 250 kr. Skriv til mig direkte her