Vil du hellere lytte? Så lyt til dagens mindset- og vanetræning her:
Kære Mindsetter!
Noget af det allervigtigste at kunne håndtere i livet er vores interne triggere.
De interne triggere kan være:
– Følelser som ensomhed, tristhed, kedsomhed, irritation, usikkerhed, jalousi, utilstrækkelighed, skam osv.
– Tanker som ”åhhhh det er typisk mig!” eller ”jeg finder aldrig en kæreste” eller ”jeg kan nok ikke finde ud af det” (find selv på flere, mulighederne er UENDELIGE)
– Fysisk ubehag som træthed eller hjertebanken.
Når vi kan håndtere de interne triggere, så giver det os nemlig:
–>
personlig power,
det giver indre ro,
det skaber grobund for gode beslutninger,
det gør én i stand til at navigere i kaos, og
det giver dig den bedste mulighed for at leve et liv i overensstemmelse med den, du er, og ikke lade andres stemmer styre dit liv.
–>
Når vi ikke kan håndtere dem, så kan de resultere i bekymringer, stress, dårlige beslutninger, afhængigheder, spændinger i kroppen, hovedpine, forværring af den indre tilstand med mere ked-af-det-hed, vrede osv.
Lad os tage et konkret eksempel på en intern trigger:
Når du står i køen i supermarkedet (husker du Mindsetterens køkultur?), så vil du måske opleve irritation, utålmodighed, kedsomhed. Alt sammen noget der kan kickstarte dårlige tankemønstre, spændinger i kroppen og måske for nogle en decideret uhensigtsmæssig adfærd (vi har alle mødt dem i køen, right;)).
Den interne trigger af ubehag vil måske få dig til at tage din telefon op og scrolle på instagram eller facebook for at forløse dette ubehag.
Og det er dét, der sker, når vi ikke har en plan for at håndtere de interne triggere, der dukker op: Vi vil blindt forsøge at skabe forløsning uden omtanke for, HVORDAN vi forløser den indre tilstand.
Men jeg vil have dig til at bruge den interne trigger af kedsomhed og utålmodighed til at tage din telefon frem og læse en 2-minutters Mindsetter-session. ELLER blot stå og lave Afslapningsøvelsen, mens du venter.
På den måde vil du begynde at bruge din indre trigger til at gøre dig bedre, dygtigere og mere afslappet. I stedet for at bruge din indre trigger til at øve dig på dårlige tanker, et stresset kropssprog osv.
Afslapningsøvelsen er i det hele taget en god øvelse til at håndtere interne triggere.
1. Fordi den afbryder den cyklus af tankemønstre og handlemønstre, den normalt sætter i gang, så du kan vinde tid.
2. Fordi den afslapper nervesystemet, så du undgår spændinger i kroppen, der udvikler sig over tid.
3. Fordi den træner en ny og sund VANE, end den du måske har været vant til (fx at scrolle på sociale medier)
Så det er virkelig vigtigt, at du får brugt Afslapningsøvelsen flittigt!
Hvis du vil øve dig mere på at håndtere de interne triggere, så kig i Værktøjskassen herunder. Særligt Afslapningsøvelsen og Følelseshåndteringen.
Let’s gooooo! Kh Cat
Medlemstilbud
Har du en specifik udfordring, så kan du som medlem booke en personlig 30 minutters online-session til 750 kr. 250 kr. Skriv til mig direkte her