Vil du hellere lytte? Så lyt til dagens mindset- og vanetræning her:

Kære Mindsetter!

Når klienter kommer til mig, så har de typisk en større ting, de gerne vil overkomme.

Og hvis man skal bygge et kæmpestort hus, kan det være så uoverskueligt at komme i gang, at man aldrig kommer i gang. Eller man giver hurtigt op. Så får man aldrig skabt det ønskede resultat. Det ved vi jo, at vi kommer til at fortryde senere;).

Mange falder i den typiske fælde: De har nemlig fokus på den STORE vane og det STORE resultat. Og det bliver simpelthen for stort, så derfor lykkes de ikke på den lange bane.

Så jeg vil introducere dig for, hvordan du skalerer din mikrovane, så du kan bygge et stort hus. Ét lille skridt ad gangen.

Hvis du fx gerne vil have skabt en afslappende meditationspraksis på 20 minutter dagligt, så starter vi først med at bygge mikrovanen:

1. Når du vågner om morgenen, så start med at sidde i 1-2 minutter med lukkede øjne og lave Afslapningsøvelsen. Gør det i nogle dage, indtil det føles nemt.

2. Så skruer du lidt op for intensiteten: Sid i 2 minutter med Afslapningsøvelsen. Flyt fokus til dit åndedræt og fokusér på det i yderligere 2 minutter. Hvis tankerne flyver, så vender du bare blidt tilbage til åndedrættet. Igen og igen.

3. Når det føles nemt, så skruer du op til 10 minutter i alt. Du kan evt. sætte noget musik på. Eller lytte til en guidet meditation, hvis det føles nemmere.

4. Og når det føles nemt, så skruer du op til 15 minutter.

5. Når det føles nemt, så skruer du op til 20 minutter.

Voila! Nu har du en 20 minutters meditationspraksis. Hvor længe, det tager at skalere vanen, gør ikke så meget.

Opgaven er enkel: Skru op, når det føles nemt at skrue op. Så du ikke laver fejlen, de fleste laver: Sætter sig med det samme i 20 minutter, mærker en masse uro og stopper igen efter 3 dage med overbevisningen om, at ”jeg kan ikke meditere”.

(Du kan også lytte til nogle af mine – som her fra en tidligere Masterclass – de er dog typisk endnu længere, ca. 30-40 minutter)

 

Bonustip: Hvis du en dag eller i en periode har meget travlt og ikke føler, du kan nå det, så skruer du ned igen til 2 minutter (eller 1 minut). Så du ikke mister vanen. Og så kan du let skrue op igen, når tiden er til det.

På den måde bygger du større vaner med succes!

Let’s gooooo! Kh Cat

 

Medlemstilbud

Har du en specifik udfordring, så kan du som medlem booke en personlig 30 minutters online-session til 750 kr. 250 kr. Skriv til mig direkte her

Værktøjskassen