Vil du hellere lytte? Så lyt til dagens mindset- og vanetræning her:

 

Kære Mindsetter!

“Lykkes du med dine gode vaner?”

Ellers er svaret formentlig her:

 

For at lykkes med en vane, skal den passe til personen, der vil udføre den.

Dvs. at vanen skal være et match til lige netop dig.

 

Så du kan ikke nødvendigvis lykkes med alt, hvad jeg gør, og omvendt. Fordi vi har forskellige personligheder.

 

Jeg har fx personligt meget glæde af at meditere en halv time til en hel time om dagen. Det er én af de måder, hvor jeg holder min energi let i en travl hverdag. Men det ved jeg er ALT for meget for de fleste, og derfor beder jeg aldrig mine klienter om at gøre det. For de fleste vil fejle.

 

Jeg møder mange, der ikke får styr på deres gode vaner, simpelthen fordi de vil for meget på én gang af alle mulige gode vaner, man også ”burde” have.

Men faktum er, at den bedste vane er den, der bliver udført.

Så vi er nødt til at sørge for, at vores vaner passer til os.

 

Så leg med nu og kig enten på en vane, du ikke rigtig lykkes med.
(Eller vælg en ny vane, du gerne vil have indarbejdet).

Og spørg dig selv:
Om den passer til dig?
– Er den let for dig?
– Er den sjov eller spændende for dig?
– Eller løser den et tilbagevendende problem for dig?

Det er i princippet ikke så svært at lave nye vaner – de skal bare passer til os.

Alle dine dårlige vaner har du vel ikke brugt så meget krudt på at få skabt vel;)?

Dem har du bare lavet. Hvorfor?

Fordi de enten føltes godt i nuet eller løste et eller andet tilbagevendende problem for dig.

Husk at vi gør i virkeligheden aldrig rigtig noget uden at få et eller andet ud af det på et eller andet plan.
Og hvis vi så ovenikøbet bliver ved at gentage en adfærd igen og igen, ja så bliver den altså til en vane.

Så hvad skal du have ud af din nye vane?
Hvad gør den sjov?
Hvad gør den spændende?

 

Her er et eksempel:
Jeg skal fx i gang med at dyrke noget mere motion. Så det hjælper jo ikke, at jeg går i gang med noget motion, jeg ikke bryder mig om. Så vil jeg stoppe igen. Jeg prøvede fx at melde mig ind i et fitnesscenter for nylig. Og jeg kom afsted én gang på en måned haha;) Flot!

SÅ jeg havde lige glemt at få ”matchet vanen med mig selv”.

Derfor har jeg nu valgt løbetræning, som jeg synes er lidt sjovere.

 

Jeg har kortet det ned i nogle små bidder til at starte med (husk mikrovanerne ikk’!).

Og så har jeg sat det sammen med noget andet, jeg i forvejen gør. (Som fx at gå tur, som jeg gør næsten hver dag alligevel).

På den måde får jeg lige pulsen lidt mere op og får lavet lidt mere, end jeg plejer.

Samtidig giver det mig en følelse af at være FRI, og det føles rimelig let at gøre. Fitnesscenteret derimod føltes hverken frit eller let for mig.

Når det så er blevet en rigtig vane, så kan jeg altid skrue op.
Men for nu handler det om at få lavet en vane, der er et match til mig, så jeg får det gjort.

Let’s gooooo! Kh Cat

 

Medlemstilbud

Har du en specifik udfordring, så kan du som medlem booke en personlig 30 minutters online-session til 750 kr. 250 kr. Skriv til mig direkte her

Værktøjskassen