Vil du hellere lytte? Så lyt til dagens mindset- og vanetræning her:
Kære Mindsetter!
Vil du gerne undgå konflikter?
At undgå konflikter lyder måske som en konfliktsky tanke.
Men egentlig er jeg efter mange års arbejde med mennesker i konfliktfulde relationer, kommet til den konklusion, at
konflikter faktisk ikke er noget, vi behøver at have.
Og det er meget mere EFFEKTIVT for løsningerne i uenigheder at undgå konflikter.
Uenigheder, ja det kan vi ikke undgå, og det skal vi heller ikke. De udvider vores horisont, de gør os klogere, de tvinger os til at se verden med andre briller osv. Men konflikter dem kan vi faktisk undgå.
Konflikter er nemlig uenigheder, hvor der er en form for spænding og ubehag inden i og imellem parterne. Spændingen og ubehaget kommer af, at man tilsætter personlige følelser oveni uenigheden.
Hvis der er en uenighed mellem to parter, men begge parter har det super-dejligt følelsesmæssigt i den situation, ja så udvikler det sig jo ikke til en konflikt. Så er det bare en uenighed.
Og uenigheder er der intet galt med.
Så hvordan undgår vi konflikter?
1. Vi tager først og fremmest en beslutning om, at vi ikke behøver konflikt for at løse uenigheder. At konflikt egentlig bare et resultatet af to menneskers personlige FØLELSER. Følelser som i nogle tilfælde slet ikke handler om selve uenigheden, men måske alt muligt andet i folks personlige triggere og personlige fortid.
2. Vi øver os i at håndtere personlige følelser hos os selv. Ikke ovre i den anden. Brug Afslapningsøvelsen og så ned under hagen. Ned i kroppen. Og følg følelserne hjem i kroppen. Jeg ved, jeg siger det tit. Men dette er nøglen. Og vi glemmer det igen og igen, fordi vi tror, vi skal TÆNKE os ud af alting.
3. Er du alligevel endt i en konflikt (det kan jo stadig ske for os alle), så stop op, når du opdager, at du befinder dig i en konflikt. Træk dig et øjeblik. Sig du lige skal på toilettet/have et glas vand/eller noget andet, og brug så Afslapningsøvelsen nogle minutter. Sig undskyld, hvis undskyld er på sin plads og tag ansvar for, at du lige røg i følelses-mode. Og så kan I gå tilbage til at håndtere selve uenigheden.
Ps. Hvis det er en anden part, der er i konflikt med dig, så vid at det ikke behøver at have noget med dig at gøre. Og slaaaaaap af. Så smitter det ofte af på den anden part. Hvis du ikke går ind i dramaet, men bliver i den faktuelle uenighed i en afslappet tilstand med fokus på løsningen.
Let? Nej, det er det bestemt ikke. Men øvelse gør mester.
Let’s gooooo! Kh Cat
Medlemstilbud
Har du en specifik udfordring, så kan du som medlem booke en personlig 30 minutters online-session til 750 kr. 250 kr. Skriv til mig direkte her