Vil du hellere lytte? Så lyt til dagens mindset- og vanetræning her:
Kære Mindsetter!
Her er en vigtig tommelfingerregel for at håndtere dit indre:
1. Følelser må altid gerne være der. (De håndteres med Afslapningsøvelsen og Følelsesøvelsen. Se Værktøjskassen). Øv dig igen og igen og igen. Følelser ER ikke farlige.
2. Tanker derimod behøver du ikke altid bare at tillade. Hvis de ikke tjener dig.
Så hvad gør du med de tanker, du ikke vil have?
Her er en quickie til mentaltræning:
Der er spontane tanker, og der er bevidste tanker.
De spontane kommer jo bare. Mens de bevidste er nogle, vi selv kan styre.
De spontane tanker, der dukker op, kan vi ikke gøre noget ved. MEN vi kan vælge at styre dem i en anden og mere bevidst retning.
Du kan f.eks. bruge ”stop, skift, nu”-modellen.
Der er 3 trin:
1. Når en uønsket tanke eller tankerække kommer spontant, så afbryder du tankerækken et kort øjeblik ved simpelthen at sige: ”Stop!”.
(Det kan du med fordel også sige højt, hvis du har lyst. Når man taler højt til sig selv, så afbryder det endnu kraftigere de igangværende tanker).
2. Næste trin er at skifte fokus:
Ved at træde ud af tankerækken og kigge på den udefra. Her må du gerne KORTVARIGT kigge på, hvad der forårsager tanken. Hvis det er nødvendigt. Pas på med at gå for meget i analyse-mode. Det er ikke nødvendigt.
3. NU skal du handle! Så hvilken tanke kan du ellers vælge? Hvilket fokus kan du ellers vælge? Hvilken historie kan du ellers fortælle dig selv?
Lad os tage et konkret eksempel:
Du er blevet afvist af din ex eller af en ny date (eller af din partner, som måske ikke gider at have sex, eller gå i biografen eller hvad det nu kan være).
Du får tanken, at du ikke er god nok, og du føler dig forkert. Hvad gør du?
Brug “Stop. skift, nu”-modellen:
1. Du opdager de usikre tanke, som ikke tjener dig. Du siger højt eller inden i dig selv: ”Stop!”
2. Du træder ud af den konkrete tankerække (i stedet for at gå med den og skabe ENDNU flere usikre tanker) og kigger på, hvorfor du har denne tanke. Måske kender du mønsteret af at blive afvist. At blive afvist er altid ubehageligt. Men at føle ubehag er ikke det samme som, at du er forkert eller ikke god nok. Det er bare ubehag. Som alle føler, når de bliver afvist.
3. Du tager action og spørger dig selv: Hvad kunne jeg ellers tænke om mig selv? Hvad kunne ellers være en tanke, jeg kunne have?
Svaret kunne måske være: ”Afvisningen betyder bare, at vi ikke var det rette match. Det gør hverken mig eller den anden forkert. Jeg er god nok”. Eller hvis det er din nuværende partner: ”Han/hun var træt efter en lang dag på arbejdet. Jeg vil i stedet sætte mig med en god bog eller se en spændende film, jeg kan godt li’ mit eget selskab”.
Vi skal altså sætte noget andet i stedet, når vi har sagt “stop”. Vi kan ikke bare sige “stop”;), det virker ikke.
Hvis du stadig mærker ubehag efterfølgende, så brug Afslapningsøvelsen og Følelsesøvelsen, for følelserne må altid gerne være der.
Måske kommer tanken om usikkerhed igen senere, og så tager du en runde mere. Igen og igen. Du behøver ikke acceptere tanker, som ikke tjener dig. Følelser må altid gerne være der, tanker behøver ikke.
Husk at tanker LANGT fra altid er sande;) DU bestemmer, om de skal være sande for dig.
Let’s gooooo! Kh Cat
Medlemstilbud
Har du en specifik udfordring, så kan du som medlem booke en personlig 30 minutters online-session til 750 kr. 250 kr. Skriv til mig direkte her