Vil du hellere lytte? Så lyt til dagens mindset- og vanetræning her:
Kære Mindsetter!
I dag får du en af mine personlige øvelser til at finde indre ro, hvis verden larmer, eller jeg bare føler mig ”lidt ved siden af mig selv”.
Jeg kalder den ”Den universelle puls”.
Øvelsen handler både om at flytte fokus til et større perspektiv og gøre hjernebølgerne langsommere, så der kommer mere ro på nervesystemet. Ydermere handler det om at skabe synkronicitet og harmoni imellem hjerne og hjerte, da det øger kreativitet, dejlige følelser og healing. Se billedet herunder:

Kilde: The HeartMath Institute
Intro:
I universet er der ikke som sådan en ”lyd”, som vi kender lyd.
Fordi lyd bevæger sig i faste stoffer, og der er tæt på vakuum i rummet.
Der er dog elektromagnetiske bølger i rummet.
Og ved du, hvad der også udsender elektromagnetiske bølger?
Det gør vores hjerne og vores hjerte.
Så øvelsen her går ud på at synkronisere de elektromagnetiske bølger fra universet med de elektromagnetiske bølger fra hjernen og fra hjertet.
Undersøgelser viser nemlig, at når hjernen og hjertet synkroniserer og bliver ”kohærente” (altså svinger i harmoni), så opererer de som ét system og tænder for afstresning og healing i kroppen.
Vi kommer i kontakt med vores egen ”hjemmefrekvens”, som jeg kalder den. Og her er der rart at være.
I princippet kunne vi derfor nøjes med at synkronisere hjerne og hjerte i øvelsern, men for at hjælpe med at flytte perspektivet til et meget større perspektiv (hvor problemerne derfor altid er meget mindre), så tager jeg hele universets ”puls” med.
Så hvis du har lyst, så prøv at gøre det sammen med mig:
Luk øjnene.
Og forestil dig nu de elektromagnetiske bølger, der udsendes fra dit hjerte og din hjerne.
Mærk dem som én puls. Og se dem som bølger i bevægelse.
Brug din visualiseringsevne til at se det for dig.
Forestil dig nu, at de elektromagnetiske bølger fra hjerne og hjerte møder de elektromagnetiske bølger, der kommer fra universet.
Alt sammen i samme frekvens. Synkrone og i harmoni.
Så bølgerne mødes og forstærker hinanden i rummet omkring dig.
Du har altså flyttet dit fokus væk fra det fysiske og det materielle. Væk fra problemerne, fra mennesker, fra deadlines, fra ting, fra sygdomme. Og du begynder at skabe et stærkt energifelt i stedet.
Det er et energifelt, der er synkroniseret med den universelle ”puls”.
Så du kan mærke, at du er en del af hele universet. Dit hjerte og din hjerne og det hele er en del af universet.
Gør det så længe, du har lyst.
Det her er essensen af øvelsen. Du kan lave den på 60 sekunder eller 60 minutter.
Det bestemmer du selv.
Men du arbejder med de elektromagnetiske bølger fra hjernen og hjertet og universet.
Se dem for dig. Mærk dem. Hør pulsen. Forestil dig dem. Og gør dem synkrone.
Let’s gooooo! Kh Cat
Medlemstilbud
Har du en specifik udfordring, så kan du som medlem booke en personlig 30 minutters online-session til 750 kr. 250 kr. Skriv til mig direkte her