Vil du hellere lytte? Så lyt til dagens mindset- og vanetræning her (OBS. Der er flere lydfiler til dagens træning):
Kære Mindsetter!
Når vi vil have mere ud af livet (og det vil VI jo!), så er vi nødt til at UDVIDE vores kapacitet både fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og spirituelt.
(Se foredraget her om ”Krops-budgettet”, hvor jeg taler meget mere om dette).
- Så vi kan blive stærkere;
- så vi kan rumme mere af det svære i livet;
- så vi kan mærke ENDNU mere kærlighed;
- så vi kan tage endnu mere ind af alt det dejlige i livet.
Vi tror, at vi kan gå fra 0 til 100, men det kan vi næsten aldrig. Jo, vi kan godt, men så mister vi hurtigt pusten, og det falder til jorden igen.
Statistikker fra USA viser, at over halvdelen af lotterivindere er tilbage til udgangspunktet (eller værre) efter nogle år.
Og hvorfor mon? Fordi de mentalt og følelsesmæssigt slet ikke har en kapacitet til at kunne rumme den pludselige rigdom. Så de fyrer det hele af på kort tid, får endnu dårligere vaner end før og er tilbage til udgangspunktet.
I stedet skal vi øge kapaciteten over tid. Med små skridt. Ikke med kæmpe-store giga-skridt.
Og det er derfor, du skal starte NU, og ikke den dag du får tid, penge, overskud, en ny kæreste, det rigtige job osv.
Lige meget hvilket niveau du er på, så garanterer jeg dig, at der ER et højere niveau for dig. Du vil kunne mærke mere kærlighed, mere glæde, mere lykke, mere ro, mere balance, mere taknemmelighed, mere tålmodighed end du gør i dag.
Men det kræver, at du begynder at udvide kapaciteten.
Så hvordan udvider vi kapaciteten?
Ved at gå lige til grænsen og lidt over og så restituere bagefter.
Det er i restitutionsfasen, at vores kapacitet reelt udvides.
At gå til grænsen eller lidt over kan være stressende. Og pga. den stress, så udvides kapaciteten.
Fænomenet hedder hormese eller hormesis og er det videnskabelige ord for den mekanisme, som vores krop sætter i gang ved stress-belastninger, så den kan klare stressen bedre næste gang. Kroppen udvider dermed sin kapacitet og bliver stærkere.
Hvor skal DU øve dig på at udvide din kapacitet?
– Fysisk? Fx via styrketræning
– Følelsesmæssigt? Fx. via Afslapningsøvelsen og Følelsesøvelsen (se i Værktøjskassen nederst)
– Mentalt? Fx. via meditation eller at lære noget nyt
– Spirituelt? Fx. via dedikeret arbejde med dine værdier og din evne til at zoome ud
Ekstra:
Du kan også lave denne lille øvelse fra foredraget om Krops-budgettet i forhold til det område, hvor du gerne vil udvide din kapacitet for at komme til næste niveau i livet:
(Hvis du foretrækker at lytte:)
1. Mit formål – Mit HVORFOR
2. Min barriere – Hvad er det, der holder mig tilbage? (Vær ÆRLIG over for dig selv! Hvad er det VIRKELIG, der holder dig tilbage?)
3. Hvilken éngangs handling skal jeg lave for at komme i gang?
4. Hvilket positivt ritual kan jeg starte med at træne hver dag, så jeg kan komme tættere på mit mål?
Her er et eksempel fra tidligere i mit liv, hvor jeg havde det meget fysisk dårligt i mange år efter en ulykke:
1. Jeg vil gerne leve mit liv med maksimal energi, selvom jeg ikke har den energi, jeg havde før min ulykke i 2004.
2. Min barriere er, at jeg tror, jeg skal leve efter andres ”regler”. Eller mine egne tidligere ”regler”. Så jeg lader andre booke min tid og dermed lader dem være ansvarlige for min energi. Og det kan de jo af gode grunde ikke være.
3. Jeg køber en kalender for et helt år.
4. Jeg booker HVER DAG tid i min kalender til at lade op og restituere og til at lave energiarbejde. Det prioriterer jeg FØR alt andet. Jeg indlægger også restitutionsdage efter fester og andre store energiudladninger. Så det er MIG, der styrer min energi!
Let’s gooooo! Kh Cat
Medlemstilbud
Har du en specifik udfordring, så kan du som medlem booke en personlig 30 minutters online-session til 750 kr. 250 kr. Skriv til mig direkte her