Vil du hellere lytte? Så lyt til dagens mindset- og vanetræning her:

 

Kære Mindsetter!

Jeg lærte om ”Kevin’s regel” for nogle år tilbage igennem en amerikansk iværksætter og ultraløber, Jesse Itzler. Han har en kone og 4 børn og har skabt nogle ret succesfulde virksomheder.

Han er en af mine personlige inspirationskilder i forhold til at leve et liv, hvor vi GODT kan lykkes med at få det bedste ud af livet hele vejen rundt: Både privat og i ens karriere og fritid.

 

Én af de ting, Jesse er stor fan af, det er at planlægge mindeværdige ting i sit liv. Fordi hvis de ikke er planlagt og sat tid af, ja så sker det typisk ikke.

Jeg gør det en dag, når jeg har bedre tid”, fortæller vi så os selv. Og hamsterhjulet sørger for, det aldrig sker.

 

Så én af de ting, Jesse gør er at følge Kevin’s regel:

Den går ud på, at man året igennem planlægger 6 oplevelser (altså en oplevelse hver anden måned), som man ikke plejer at gøre.
Oplevelser, man ikke normalt får. Noget ekstraordinært.

Det kan være en rejse alene,
det kan være et meditations-retreat (måske ovenikøbet derhjemme),
det kan være et middagsselskab med mennesker, du ikke normalt ser,
det kan være at sove i shelter,
det kan være at vinterbade,
det kan være at gå Amarminoen,
det kan være at gøre noget alene med dit ene barn,
det kan være en kærestetur.

 

Der er uendelige muligheder. Og det kan gøres for 0 kr, eller det kan koste noget.

Den ENESTE regel er, at det er noget, du ikke plejer at gøre. Vi skal ruske op i autopiloten, der gør, at vi ikke kan huske, hvad vi lavede i forgårs, for det var nemlig det samme som i går og dagen før og dagen før.

Vi kan godt huske, dengang vi vinterbadede første gang. Vi kan godt huske, da vi løb et marathon. Osv.

Så tanken bag Kevin’s regel er at stoppe med at leve et liv kun i rutinen, men også sørge for at livet bliver fyldt med mindeværdige ting, som man kan huske og se tilbage på med glæde og stolthed.

Så er du klar til at skabe 6 mini-eventyr om året?

Let’s gooooo! Kh Cat

 

Medlemstilbud

Har du en specifik udfordring, så kan du som medlem booke en personlig 30 minutters online-session til 750 kr. 250 kr. Skriv til mig direkte her

Værktøjskassen